23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny investor til vestjysk vinduesfabrik

Billum-gruppen har investeret i en større aktiepost hos Vinduesland.dk A/S, der beskæftiger 15 medarbejdere i Vinderup ved Skive.

Vinduesland.dk har indtil i dag alene været ejet af adm. direktør Arne K. Nielsen. Han fortæller, at den nye kapitaltilførsel skal gøre virksomheden i stand til at imødekomme den øgede efterspørgsel på energirigtige vinduer:

- Vi er meget glade for aftalen og ser Billum-gruppen som en meget seriøs medspiller med hensyn til salg og produktion af kvalitetsvinduer og -døre i Danmark. Kundemassen er kraftigt stigende og matcher ordreindgangen, så det ser lyst ud for fremtiden, siger Arne K. Nielsen.

Bag Billum-gruppen står Ole Billum, og han ser store perspektiver i investeringen, der supplerer Billum-gruppens eksisterende aktiviteter:

- Hidtil har vi kun beskæftiget os med at levere service- og håndværksydelser samt byggeudvikling, men nu kan vi også tilføje produktfremstilling. Det giver os mere bredde, og fordeler risikoen, samtidig kan Vinduesland.dk's gode produkter indgå i de byggeprojekter, vi forventer at igangsætte i fremtiden, siger Ole Billum.

Vinduesland.dk arbejder netop nu på et nyt træ-alu vindue, der lever op til energikravene i 2020. Vinduet ventes på markedet i løbet af efteråret.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|instance-web03