23948sdkhjf

Carlsberg Byen vælger team til nyt højhus

Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S tager nu for alvor hul på arbejdet med sit næste tårnbyggeri, Tuxens Tårn.

Det sker med valget af C. F. Møller, MVRDV, Arpe & Kjeldsholm, Niras samt Opland, der kommer til at udgøre rådgivningsteamet i planlægningsfasen.

Byggeriet består af et karrébyggeri og et tårn med en højde på 50 meter. Det samlede byggeareal er cirka 33.200 kvadratmeter, fordelt med 18.100 kvadratmeter bolig, 3.000 kvadratmeter erhverv samt 12.100 kvadratmeter kælder.

Byggeriet skal efter planen stå færdigt i 2021, og administrerende direktør Jens Nyhus forventer stor interesse, når boligerne sættes til salg i november måned.

- Dette byggeri er det sidste på grænsen til Frederiksberg, og vi ved fra salget af de tidligere byggerier i dette område, at det efterspørges af rigtigt mange købere, siger han.

Tuxens Tårn opføres med den fredede bygning, Halmlageret, som nærmeste nabo. Ligeledes etableres der i forbindelse med byggeriet et stort, grønt område med navnet Kammas Have.

Ifølge Jens Nyhus forventer man, at omkring 85 procent af Carlsberg Byen vil stå færdig i 2021, og udviklingen er generelt gået stærkere end oprindeligt forventet.

- Vi er inde i en meget travl og komprimeret periode, hvor flere byggerier er blevet fremskyndet, så vi kan skære en god bid af den oprindelige tidsplan. Det betyder, foruden de økonomiske aspekter, at byggeriet kommer til at genere naboer og beboere væsentligt mindre, end de oprindelige tidsplaner lagde op til, og at de nye beboere vil kunne se Carlsberg Byen i et overordnet grundrids noget tidligere end ventet, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142