23948sdkhjf

Problemprojekt koster millioner i TK Development

Når TK Development (TKD) den 31. januar lukker regnskabsbøgerne for 2018/19, er forventningen ikke længere et overskud på 80-90 mio. kroner før skat.

Ejendomsudvikleren oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at ikke mindst problemer med udviklingsprojektet Strædet i Køge har kostet dyrt, og derfor nedjusterer ledelsen nu forventningerne til 0-10 mio. kroner før skat.

- Projektet Strædet i Køge har givet koncernen store udfordringer, og med den aktuelle nedskrivning på projektet med 50 mio. kroner udgør det samlede tab på projektet over de sidste tre år ca. 35 mio. kroner Oprindelig budgetteret avance på projektet var i niveauet 115 mio. kroner, hvorfor afvigelsen udgør 150 mio. kroner, skriver TKD.

Projektet i Køge blev blandt andet ramt af, at totalentreprenøren Brdr. Pedersen gik konkurs godt en måned før den planlagte aflevering, og det gav ifølge TKD anledning til store ekstraomkostninger.

- Disse ekstraomkostninger og konsekvenserne af modtagelse af slutafregninger, overblik over mangler, restarbejder, tvister og ikke mindst et hos bestyrelsen og den daglige ledelse andet syn på risikovurderingen end tidligere, er medvirkende til denne nedskrivning, skriver TKD.

Helt generelt har projektets størrelse, placering, krav til udførelse og antallet af entreprenører medført en grad af kompleksitet, som TKD har undervurderet, og koncernen har efterfølgende besluttet, at denne type af komplekse udviklingsprojekter, herunder shoppingcentre, ikke længere er en del af strategien.

Foruden problemerne i Køge kommer en del af nedskrivningen fra et grundsalg i Polen. TKD har her modtaget et betinget bud, og realiseres handlen som forventet, vil det medføre et tab på 20 mio. kroner.

TKD oplyser, at selv om man vurderer at have medregnet alle betydende risici, er der en risiko for, at der kan komme yderligere afvigelser inden årets afslutning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093