23948sdkhjf

Kobbertyverier plager byggepladserne

Der stjæles for milliarder fra de danske byggepladser. Senest er det i meget høj grad kobber, tyve er gået efter.
For nylig brød det københavnske s-tognet sammen, fordi køreledningerne af kobber var blevet stjålet. Men de danske byggepladser oplever nu samme problem over hele landet.

Alene i Nordsjællands politikreds har man inden for den seneste uge haft 11 tyverier, og Dansk Byggeri advarer nu om udviklingen:

- Tyverier fra byggepladser har været et stort problem i mange år, og det har kostet virksomhederne dyrt. Men det er nyt, at tyvene går efter kobberledninger og kobberrør. Det skyldes sandsynligvis de stærkt stigende metalpriser, siger chefkonsulent Niels Tolstrup, Dansk Byggeri.

Han anbefaler, at forebyggelse af tyverier indtænkes i planlægningen af byggeriet, fordi bygherren på den måde kan sikre, at man finder frem til den bedste forebyggelse i samarbejde med håndværkere eller entreprenører:

- Og der kan være flere løsninger. Fx aflåsning af byggepladsen eller materialecontainerne, eller det kan være videoovervågning om natten, lyder det fra Niels Tolstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064