23948sdkhjf

Primo Vinduer i samarbejde med energiselskab

Sammen med SE, det tidligere Syd Energi, giver Primo Vinduer nu forbrugerne mulighed for at betale udskiftningen af de gamle vinduer over elregningen.
Ifølge Primo Vinduer kan en 130 m² stor bolig med 10 m² vinduer med etlagsglas spare over 5.000 kroner om året ved at skifte til nye vinduer.

Men trods besparelsen er det en bekostelig affære at udskifte de gamle vinduer, og derfor bliver det for mange boligejere ofte ved tanken.

Det vil Primo Vinduer og energiselskabet SE nu gøre noget ved. Sammen har de derfor lanceret en ny ordning, hvor kunderne får mulighed for at betale deres nye vinduer over elregningen.

Hos Primo Vinduer betegner adm. direktør Kristian Andersen samarbejdet som en win-win situation for alle parter, og han lægger ikke skjul på, at det for Primos vedkommende handler om at øge fokus på plastvinduers energimæssige potentiale.

For SE er aftalen også en fordel, fordi selskabet har en overordnet strategi om at hjælpe kunderne med at energioptimere deres boliger:

- Vi arbejder konstant på at kunne tilbyde energibesparende og økonomisk fornuftige løsninger til forbrugerne. Samarbejdet med Primo Vinduer er en unik mulighed for, at vores kunder kan nedsætte deres energiregning og samtidig nedsætte klimabelastningen i Danmark, siger SE’s salgschef Palle Larsen.

Om Primo Vinduer
Primo Vinduer er grundlagt i 1975 og producerer vinduer, døre, udestuer og karnapper i plast og plast/alu. Virksomheden indgår i plastkoncernen, Primo Gruppen, og anvender udelukkende dansk producerede dør- og vinduesprofiler, som fremstilles hos Primo Danmark i Tistrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078