23948sdkhjf

Nu skal det være lettere at drive virksomhed

Dansk Byggeri og Dansk Erhverv er gået sammen for at få regeringen til at fortsætte arbejdet med at reducere de administrative byrder i landets virksomheder.
Regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder med 25 % skulle være nået ved årsskiftet, men ifølge Dansk Byggeri og Dansk Erhverv – der til sammen repræsenterer flere end 25.000 virksomheder – er der stadig meget at tage fat på.

I et fælles udspil har de to organisationer nu udarbejdet en ni-punktsplan med henblik på at fjerne nogle af de byrder, der gør det tungt og frustrerende at drive en sund forretning:

- Der er en klar tendens til, at der er forskellige opfattelser af, hvad virksomheder anser som bøvl, og hvad politikere og embedsmænd anser for at være byrder. Vi håber, at vores undersøgelse kan være med til at opnå en langt større forståelse af, hvor virksomhederne ønsker en indsats, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri og fortsætter:

- Undersøgelsen viser, at virksomhederne blandt andet oplever bøvl og besvær i forhold til kommunerne. Kommunerne fortolker ofte lovgivningen forskelligt og gør det besværligt for virksomhederne at drive forretning på tværs af kommunegrænserne.

For meget bøvl hæmmer konkurrenceevnen
Dansk Byggeri og Dansk Erhverv har spurgt deres medlemmer, hvor de mener, der skal sættes ind, hvis man vil de overflødige byrder og administrative bøvl til livs.

Svarene er efterfølgende blevet brugt til at udarbejde en række konkrete forslag til, hvordan de administrative byrder kan lettes:

- Hvis ikke der arbejdes videre med at fjerne overflødige og unødvendigt tunge administrative byrder, så vil det ikke alene være besværligt at drive virksomhed i Danmark, men det vil også gå ud over den danske økonomi. For meget administrativt bøvl hæmmer de danske virksomheders konkurrenceevne. Og det vil i sidste ende påvirke både den danske vækst og velstand, siger erhvervspolitisk konsulent Anne Gram fra Dansk Erhverv.

Læs mere om ni-punktsplan på www.danskbyggeri.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.209