23948sdkhjf

AC Group styrker positionen med opkøb

Med overtagelsen af tømrer- og snedkervirksomheden MesterKram kan AC Group nu tilbyde stort set alt inden for byggeopgaver.
Nu kan langt de fleste større byggeopgaver til både private og erhvervslivet løses af et og samme firma.

Det er i hvert fald realiteten i Svenstrup syd for Aalborg, hvor smede- og svejsefirma et AC Group har opkøbt den lokale tømrervirksomhed MesterKram.

Resultatet er blevet selskabet AC Byg, som sorterer under AC Group.

- Det drejer sig om, at et tømrerfirma slår sig sammen med et smedefirma. Det betyder, at vi kan løfte rigtigt mange ophaver her i huset og klare de fleste større byggeopgaver, forklarer direktør Thomas Poulsen, før han lister et par af de mange fordele op:

- På den måde kan vi gøre det hele billigere, også for kunden, ligesom arbejdsgangen bliver nemmere og vi kan gøre det hele hurtigere. Vi kan levere mere sikkerhed, planlægge det hele fra starten og hurtigere komme med prisoverslag

Fordel med fleksibilitet
Med opgaver fordelt i hele landet binder AC Group sig ikke til et enkelt sted geografisk, selv om det primært er i Aalborg og omegn, virksomheden henter sine private kunder.

Tilbage i 1994 stiftede John Lænner tømrerfirmaet MesterKram, og han er fortsat en del af AC Group med en titel som entrepriseleder.

I alt beskæftiger AC Group otte faste medarbejdere, mens en gruppe af håndværkere er mere løseligt tilknyttet afhængigt af arbejdsmængden.

Og netop fleksibiliteten er en stor fordel for firmaet, som både henvender sig til private kunder og det generelle erhvervsliv.

- Det handler om synergieffekter, og på den her måde kan vi også udnytte hinanden bedre. Sommetider har den ene sektor noget at lave, mens der ikke er noget i den anden. Så kan vi omrokere, fastslår direktør Thomas Poulsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094