
Claus Dyring er uddannet teknikumingeniør og har flere år som rådgivende ingeniør og afdelingsleder hos Hundsbæk & Henriksen bag sig.
I 2006 flyttede han med familien til Singapore, hvor han etablerede eget firma med salg af danske designmøbler. Sideløbende arbejdede Claus Dyring som bygherrerådgiver for bl.a. den danske ambassade.
Familien vendte hjem for knap to år siden, hvorefter Claus Dyring blev ansat som general manager hos Eastwood Denmark.
Claus Dyring kender Raunstrup fra sin tid hos Hundsbæk & Henriksen, hvor de to virksomheder arbejdede sammen om flere konkurrenceprojekter. Her blev byggeprojekterne Kolding Gymnasium og Sengeløse Plejecenter vundet og udført sammen.
Raunstrup A/S er landsdækkende totalentreprenør og er søsterselskab til Raunstrup Tømrer A/S, der har afdelinger i Århus, Vejle, Randers og Silkeborg.
Koncernen har hovedkontor i Århus og beskæftiger 170 medarbejdere.
