23948sdkhjf

HusCompagniet ændrer i direktion og bestyrelse

Landets største husbygger udvider både direktionen og bestyrelsen i en ledelsesrokade, som samtidig sender den tidligere topchef i Spæncom, Morten Chrone, en tak op i koncern-hierarkiet.

Morten Chrone, som har været i HusCompagniet siden 2017, skifter således stilling fra Group CCO/COO til Group Vice CEO.

- Min opgave fremadrettet bliver blandt andet at sikre, at det, vi har lært i Danmark, bliver udnyttet i både Tyskland og Sverige, hvor der er stort potentiale for at tage markedsandele. Den danske model skal institutionaliseres og dokumenteres, så den nemmere kan repliceres internationalt, siger Morten Chrone i en pressemeddelelse.

Fra seks til syv mand
Også Martin Ravn Nielsen stiger i graderne. Direktøren for HusCompagniets danske selskab bliver således en del af direktionen sammen med koncernchef Steffen Baungaard, finanschef Michael Toxværd Hansen og førnævnte Morten Chrone.

- Min opgave er at fortsætte arbejdet med at levere den bedste kvalitet på markedet, blive ved med at slå vores egne rekorder i Danmark og tage endnu flere markedsandele gennem vores unikke koncept, siger Martin Ravn Nielsen, som brugt 10 af 25 år i branchen hos HusCompagniet.

Endelig indtræder Jens Due Olsen – der kommer med bred erfaring fra topposter i blandt andet A.P. Møller-Mærsk, GN Store Nord og FLSmidth – i bestyrelsen, som dermed udvides fra seks til syv mand.

Foruden formand Tore Thorstensen er der tale om Matthew John Russell, Jan Buck-Emden, Andreas Karl Aschenbrenner, Allan Lindhard Jørgensen og næstformand Mads Munkholt Ditlevsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063