En mand blev i ambulance kørt på skadestuen til behandling, efter han torsdag formiddag kom ud for en arbejdsulykke på et autoværksted på Vejlesvinget i Vallensbæk. Det skriver sn.dk Vestegnens Politi oplyser, at der umiddelbart ikke er tale om livstruende kvæstelser. De foreløbige meldinger er, at manden har fået en flænge i hovedet og skader på hoften. Der er angiveligt tale om, at manden er kommet i klemme under en lift.