23948sdkhjf

Se billederne: Dansktegnet kæmpeskole åbner i Kina

En ’søsterby’-aftale mellem Horsens og Chengdu banede i 2015 vejen for fire østjyske arkitektfirmaer i den kinesiske millionby.

Skala Arkitekter, Rum Arkitektur, Ginnerup Arkitekter og Linjen fik her til opgave at designe et 24.000 kvadratmeter stort uddannelsesbyggeri i Chengdus hastigt voksende Hi-Tech Zone.

Nu står byggeriet færdigt, og en østjysk delegation er draget til Kina for at deltage i indvielsen. Blandt deltagerne på turen er Horsens-borgmester Peter Sørensen:

- Det er tydeligt, at det er lykkedes Horsens-arkitekterne at få skabt en dansk skole, der kvalitetsmæssigt og funktionelt er en flot repræsentant for dansk skolebyggeri i Kina, siger borgmesteren.

Enestående muligheder
Den kinesiske tradition bygger i høj grad på ensretning og en struktur, hvor man værdsætter udenadslære. Denne tilgang er under forandring og åbner derfor op for en ny struktur og tilgang.

- Vi har fået en enestående mulighed for at vise vores spidskompetencer som skolearkitekter, hvor vi i Danmark har stor erfaring med at iscenesætte og aktivere arkitektur og design til inspirerende rammer for læring, leg og bevægelse, skriver arkitekterne i en pressemeddelelse.

Byggeriet består af 19.000 kvadratmeter skole samt 5.000 kvadratmeter børnehave og er disponeret i et stjerneformet koncept for at understøtte skolen som et åbent og inviterende fællesskab.

For at sikre, at det nye skolebyggeri anvendes optimalt, skal VIA University College undervise pædagoger og lærere på den kinesiske skole i dansk pædagogik. Her overdrages forståelsen og essensen af de integrerede danske læringsprincipper og den optimale brug af byggeriet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093