23948sdkhjf

Håndslag om Risskov Brynet: Yderligere 36.000 kvadratmeter på vej

Det aarhusianske bykvarter skal nu færdiggøres

NREP og Domis har indgået aftale om at færdigudvikle Risskov Brynet. Aftalen omfatter i alt ca. 36.000 etagemeter boligbyggeri.

I første omgang igangsættes byggeriet af 199 boliger, fordelt på 17.300 etagemeter, som forventes opført inden for de kommende to år. Første spadestik tages i morgen, tirsdag.

Entreprenør Kaj Ove Madsen A/S, som har stået for opførslen af de eksisterende boliger i Risskov Brynet, bliver ansvarlig for byggeriet, der forventes at opnå DGNB Guld. Certificeringen flugter med intentionerne i helhedsplanen for Risskov Brynet, som tager afsæt i at skabe en bæredygtig bydel.

- NREP har i dag investeret i mere end 260.000 etagemeter i Aarhus i en kombination af projekter og ejendomme. Og vores involvering i Risskov Brynet er med til at cementere vores ambition om at tage en stor og aktiv rolle i at gøre byen til et endnu bedre sted at bo og arbejde, siger Jakob Flymer, der er Investment Manager i NREP.

Udviklingen af Risskov Brynet blev igangsat i 2014. Området ved Vejlby Ringvej og Gustav Holms Vej i Risskov, nord for Aarhus, omfatter 13 hektar, som udvikles med AP Pension og Domis som bygherre på hver sin del.

Færdigudviklet kommer det tidligere industriområde til at rumme 125.000 etagemeter bolig samt et mindre areal til erhvervsformål i form af blandt andet to dagligvarebutikker.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097