23948sdkhjf

I denne uge kan du se ind i fremtiden

FutureWeek 2018 er skudt i gang, og byggebranchen er med

Uge 48 står i fremtidens tegn, når en række af Danmarks mest ambitiøse klynger og netværk inviterer til FutureWeek 2018.

Og byggebranchen skal også med en tur til fremtiden – eller nutiden om man vil – når Innobyg, byggebranchens innovationsnetværk inviterer til en række events målrettet bygge- og anlægsbranchen.

Grith Bech-Nielsen er netværksleder i Innobyg og ser frem til ugen, som byder på en række events i relation til Build 4.0.

-  Døren til fremtidens teknologiske og digitale byggebranche er åben. Det har en lang række virksomheder i branchen opdaget, og dem som ikke har får rig mulighed i næste uge, hvor vi både holder studietur om droner og digitalisering, konference om 3D-betonprint og Build 4.0 netværksmøde med fokus på IoT, siger Grith Bech-Nielsen.

Hænderne i mulden At fremtiden også byder på mere jordnære emner, understreger Innobyg bl.a. ved også at holde arrangement om den nye udbudslov i samarbejde med Innovationsnetværk Femern Bælt og Innoba samt et netværksmøde i Aalborg om cirkulær økonomi i samarbejde med Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling.

- Selvom fremtiden byder på mange nye teknologier, så skal vi også huske at have fokus på øvrige samfundsrelevante indsatsområder og derfor har vi også events om nogle af de andre områder, som er højaktuelle i bygge- og anlægsbranchen lige nu, siger Grith Bech-Nielsen.

Se oversigten over ugens events for bygge- og anlægsbranchen på Innobygs hjemmeside

rg

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096