23948sdkhjf
>

Daurehøj-konkursen: Direktør starter nyt selskab

Ved indgangen til december måtte Birger Daurehøj se sit selskab Daurehøj Erhvervsbyg gå konkurs. Nu er han i gang igen. Det skriver Nordvestnyt. 

Kabi Entreprise ApS hedder det nye selskab. Birger Daurehøj har titel af direktør og Karina Pedersen, hans samlever, er ifølge CVR-registret den officielle ejer. 

Konkursen i Daurehøj Erhvervsbyg

Daurehøj Erhvervsbyg grundlagt af Birger Daurehøj i 2003 overtog Tømrergaarden i Tuse A/S i 2006 og tilkøbte Grevinge Maskinsnedkeri i 2010. Med virkning fra 2012 fusionerede selskaberne, og blev dermed samlet i én virksomhed, under navnet Daurehøj Erhvervsbyg A/S. 

Selskabet Daurehøj Erhvervsbyg A/S indgav mandag den 3. december 2018 konkursbegæring ved Skifteretten i Holbæk. Ugen før havde selskabet rundsendte et brev til sine underleverandører med budskabet.  

Ifølge brevet er det mangel på likviditet, der tvinger Daurehøj Erhvervsbyg – som havde en egenkapital på 29 mio. kr. og 83 ansatte med udgangen af det regnskabsår 2017 – til at kaste håndklædet i ringen.

Etableringen af Kabi Entreprise betyder i første omgang, at der igen er arbejde til 25 af de 90 ansatte, som mistede jobbet med Daurehøj Erhversbygs konkurs. 

Går videre med konkurs-berørte projekter
Med konkursen stod en række byggerier pludselig uden en af de centrale aktører. Fx en ny daginstitution i Havdrup Vest ved Solrød, hvor det konkursramte entreprenørfirma havde totalentreprisen.

Birger Daurehøjs plan er nu at arbejde videre med i hvert fald en del af de konkurs-berørte projekter: Et boligbyggeri for Bolig Korsør, to erhvervsbyggerier for Nordea Ejendomme i København samt en opgave hos ingrediensproducenten Christian Hansen

- Vi har tilbudt at gøre nogle af arbejderne færdige for garantistillerne for at mindske tabet. Senere skal vi finde et eller andet at leve af, men det bliver i væsentlig mindre omfang end tidligere. Det vil mest blive erhvervsbyggerier - det samme segment som hidtil, bare i mindre sager, siger fortæller Birger Daurehøj til Nordvestnyt.

Også leverandører som vinduesproducenten Idealcombi fik en store ordre og et større beløb i klemme. Den ene af sagens kuratorer, advokat Henrik Steen Jensen, Holst i Aarhus, siger til Nordvestnyt, at han ikke forventer alle kreditor-krav får det meldte beløb.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.156