23948sdkhjf

MT Højgaard vinder 378 millioners-hovedentreprise i Gladsaxe

Boligbebyggelsen Skoleparken i Gladsaxe skal rives ned, renoveres og genopføres, og det arbejde har MT Højgaard og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe netop underskrevet en hovedentreprisekontrakt om. 

Entreprisekontrakten har en værdi af 378 millioner kroner ekskl. moms. 

En milepæl for Skoleparken, lyder det fra direktør i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Jesper Loose Smith:

- Renovering af bebyggelsen med samtidig opførelse af flere boliger er en stor og udfordrende opgave for alle involverede. Dette gælder ikke mindst for beboerne, der skal pakke deres hjem med mange minder ned i flyttekasser, men vi håber, at alle bliver glade, når de vender hjem til en helt ny bolig, siger han.

Renovering og nybyggeri
De eksisterende 245 boliger skal rives ned til soklen, hvorefter de vil blive genopført i en fornyet udgave med 241 nye lejeboliger, så det svarer til det oprindelige byggeri, som er vurderet bevaringsværdigt. Desuden opføres fire nye blokke med 36 helt nye boliger. 

Arbejdet i Skoleparken forventes at gå i gang med nedrivning af de første blokke i starten af 2019 og afsluttes i foråret 2022. Wissenberg skal varetage totalrådgivningen, Zeso Architects arkitektydelsen og Opland står for landskabsarkitektydelsen. 

Beboerne i Skoleparken vil blive genhuset i byggeperioden, og kontrakten er betinget af skema B.  

Arbejder på mere end 800 boliger i København
MT Højgaard har gang i flere lignende projekter. I Magdalene Parken i Vedbæk både gælder det både renovering og opførelse af nye boliger, på Bellisbakken i Birkerød er selskabet i gang med at renovere og på Hummeltoftevej i Virum og Skjeberg Allé i Høje Taastrup opføres nye boliger. 

- Bygherre har blandt andet valgt MT Højgaard på grund af vores evne til at bringe samspil mellem renovering og nybyggeri. Med opgaven i Skoleparken vil vi i 2019 arbejde aktivt på mere end 800 boliger i københavnsområdet, hvilket understreger vores position som en af de førende boligbyggere i København, siger Martin Palmquist, der er direktør i MT Højgaard. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142