23948sdkhjf

(Let-)banebrydende droneprojekt over Odense

I dag uge sender Odense Letbane en drone, eBee’en, på sin første månedlige overflyvning af trafikken og letbanens byggepladser. Hele vejen over de godt 14 kilometer letbanestrækning fra Tarup i nord gennem byens krogede gader til Hjallese i syd. 

Det er første gang i Danmark, at droner bliver anvendt til et så omfattende anlægsprojekt i et bynært miljø. Formålet er at følge fremdriften i det store anlægsprojekt og hjælpe med at føre tilsyn med de forskellige faser af sporarbejdet.

Planen er at flyve første gang torsdag den 20. december og muligvis fredag den 21. december afhængigt af vejrforholdene.

- Bedre overblik end det fysiske tilsyn
Sporarbejdet, som netop er gået i gang, er særligt komplekst med en række forskellige faser - udgravning til sporkasse, støbning af råbeton, opsætning og støbning af skinner, øvrig belægning, opsætning af kørestrømsmaster mm. Dette stiller store krav til det løbende tilsyn, som Odense Letbane foretager for at sikre kvaliteten af det udførte arbejde

- Vi ser et stort potentiale i at bruge droner til at holde øje med, om fremdriften på arbejdet er, som den skal være, og vi kan bruge dronebillederne i den løbende dialog med vores entreprenør. Samtidig får vi mulighed for at zoome ind på steder, det kunne være en god idé at besigtige nærmere - som et supplement til det løbende tilsyn, vores folk foretager langs strækningen. Dronebilleder giver et overblik, vi ikke kan få alene ved det fysiske tilsyn, siger Mogens Hagelskær, administrerende direktør i Odense Letbane, og tilføjer, at letbanen som anlægsprojekt har en forpligtelse til at skubbe på udviklingen på de teknologiske områder. 

Droneflyvningerne over letbanetracéet vil ske cirka én gang om måneden, mens sporarbejdet står på. Som en sidegevinst bliver letbaneprojektets fremtoning i byens gader og stræder fotodokumenteret systematisk, og det det er planen, at gøre dette billedmateriale tilgængeligt for offentligheden.  

Den særlige droneflyvning er muliggjort af et tæt samarbejde mellem det nationale dronecenter UAS Denmark, droneoperatørerne Pigeon Air Photo, DroneFyn og Odense Letbane samt en velvilligt indstillet Trafik-, Bygge- og Boligstyrelse, der har givet dispensation til flyvningen.

 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093