23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange - del I

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Brolæggerlauget
Laugets nye bestyrelse udgøres af oldermand Claus Erik Johnsen (Faxe Brolægning A/S), viceoldermand Karsten Gram (Esbjerg Brolægning), brolæggermester Lars Bak Hansen (Hansen & Rasmussens Eftf.), direktør Peter Krogh Thomsen (P.P. Brolægning A-S), Niels Otto Nielsen (C. C. Brun Entreprise A/S) samt direktør Stef Heijkoop (Dan Jord A/S).

Brolæggerlauget er identisk med Brolægningssektionen, der er en landssammenslutning af brolæggermestre og brolægningsentreprenører med medlemskab af Dansk Byggeri.

Bygma A/S
Finn Sehested er udtrådt af bestyrelsen.

Bygma er en danskejet leverandør af byggematerialer med flere end 60 butikker i Danmark.

Dan Ejendomme
Direktør Jens Otto Weile, direktør Jens Kjærsgaard, direktør Walther Paulsen og direktør Hasse Jørgensen er genvalgt til bestyrelsen, mens Bo Heide Ottosen og Christina Hvid er nyvalgt. Bo Heide Ottosen er valgt som ny formand.

Dan-Ejendomme arbejder med administration, drift og opførelse af ejendomme.

DI Handel
I forlængelse af sin generalforsamling har organisationens bestyrelse konstitueret sig med adm. direktør Christian B. Lund, Sanistål A/S, som formand og adm. direktør Lars Hansen, Stark, som næstformand.

Samtidig blev HR Manager Berit Jebjerg, Q8, direktør Jens Andersen, Solar Danmark A/S, adm. direktør Lars Fournais, Saint-Gobain Distribution Denmark og direktør Ib Haahr, Bluepack A/S genvalgt til bestyrelsen.

DI Handel er et branchefællesskab for 2.000 handelsvirksomheder på B2B- eller B2C-markedet.

Evers A/S
Andrea Zannoni, Italien, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Evers A/S er både importør og forhandler af fortrinsvis keramiske fliser og glasfliser. Virksomheden ejes af den italienske koncern Ricchetti.

FLSmidth & Co. A/S
Vagn Ove Sørensen, direktør i Vos Invest ApS, er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Jørgen Worning, direktør, er udtrådt af bestyrelsen. Steen Erik Jakobsson, Sverige, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

HTH
Henrik Karup Jørgensen har opsagt sin stilling som direktør for HTH og Executive Vice President med ansvar for Nobia-koncernens køkkenmærker i Norden.

Der er ikke fastsat en dato for, hvornår han stopper i Ølgod-virksomheden.

HTH producerer løsninger til køkken, bad samt garderobe og er en del af den svenske Nobia-koncern.

HUJ A/S
Steen Gede er indtrådt i bestyrelsen for HUJ A/S.

HUJ A/S udfører murer-, tømrer- og betonstøberiarbejde inden for både renoveringer og nybyg.

Nordicom A/S
Nordicom har pr. 1. maj 2011 ansat Christian Johannessen som økonomichef.

Nordicom er et børsnoteret ejendomsselskab, der udlejer og sælger erhvervsejendomme og boligejendomme.


Find flere ledelses- og bestyrelsesrokader i artiklen "Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange - del II"
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079