23948sdkhjf
>

PFA bygger fire tårne med 208 boliger i Kolding

Til efteråret skyder de første af fire boligtårne med i alt 208 boliger op direkte ud til Kolding Fjord. Projektet er navngivet Fjordbrynet.

Bag projektet står pensionsselskabet PFA, som investerer et trecifret millionbeløb byggegrunden med boligbyggeretter på 20.000 kvm. Som en del af handlen opføres de fire tårne med 208 lejligheder. Der bliver tale om lejeboliger i de nedre etager og ejerboliger på de øverste etager inkl. penthouse.

Byggeriet igangsættes i tre etaper, første etape med to boligtårne forventes færdig primo 2021, og de to sidste etaper med ét boligtårn i hver etape forventes færdig ultimo 2024. Byggeriet af de to første tårne starter i tredje kvartal 2019.

Entreprenør på projektet er Adsbøll Entreprise A/S, Aart Architects er aritekt, mens Cowi og Rønslev er tilknyttet som ingeniører.

Et års analysearbejde
PFA har de seneste 12 måneder analyseret forskellige boligprojekter i Kolding og er kommet frem til dette projekt, som erhverves i en selskabshandel med Hoffmann Ejendomme.

- Kolding er udpeget til en af fremtidens danske vækstbyer i en analyse, som vi har lavet sammen med Instituttet for Fremtidsforskning. Til dette byggeri har vi fundet en grund, der ligger rigtig godt placeret, og hvor vi vil bygge boliger i høj kvalitet i et bredt udvalg af størrelser til både til ejer og lejermarkedet, siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

Investeringen foretages som en direkte investering i tråd med PFA’s investeringsstrategi.

Læs også: Østjysk byggefirma løber med naturinstitution

Boligernes størrelse går fra 2,5-værelser og 80 kvm (100 stk.) til penthouselejligheder i to etager på 120-180 kvm på fire værelser eller derover (12 stk.). 

Som udgangspunkt bliver en tredjedel af de i alt 208 boliger ejerlejligheder, som dermed sælges fra, og resten – 67 pct – bliver lejeboliger. Der etableres fælles tagetage med orangeri, med direkte udsigt over fjord og Kolding by.

Fakta: Fjordbrynet

• Arkitekt: Aaat Architects. Entreprenør: Adsbøll Entreprise A/S. Ingeniør: Cowi & Rønslev.

• De 208 boliger opføres i fire tårne (i tre etaper) hvor der imellem blokkene er skov, opholdsarealer og legeplads. Alle boliger opføres med indeliggende altan, terrasse eller tagterrasse.

• Den arkitektoniske hovedide er at bringe fjord, skov og Kolding by ind på grunden. Alle boliger får derfor bl.a. udsigt til trækroner, fjord og/eller Kolding by. På terræn etableres et stort møbleret glasindgangsparti som udover præsentabel ankomst for beboere/ gæster fungerer som fællesrum med udkig til skoven.

• Der er planer om en form for grøn tagterrasse øverst på hver af de fire bygninger. De øverste etager af bygningerne planlægges til ejerboliger jævnfør fordelingen på hhv. 33 pct. ejerboliger og 67 pct. lejeboliger.

• Boligernes størrelse:
- 100 stk. 2,5V på 80m2 (singler, seniorer, par, og små familier).
- 68 stk. 3V på 95m2 (seniorer, par, og små familier).
- 28 stk. 4V på 110m2 (familier).
- 12 stk. penthouse 4V+ på 120-180m2 (familier).

• PFA har mulighed for at ændre i fordelingen i forhold til lejer/ejerandel og/eller at sælge byggeretterne inden byggeriet er opført, såfremt det skønnes nødvendigt i forhold til markedsudviklingen.

• Lejeboligerne (forventet ca. 140 af de 208 boliger) kommer til at indgå i boligtilbuddet PFA Boliger, som giver PFA’s 1,2 mio. pensionskunder fortrinsret til boligerne. Der er samlet lidt over 1400 boliger i hele landet, der indgår i tilbuddet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.14