23948sdkhjf

Medarbejdere overtager HOK Thisted

Efter 39 år i branchen giver Hans Otto Kjær nu stafetten videre til tre medarbejdere, der har købt HOK Thisted fra næste måned.
Den 1. juni 2011 er det slut.

Efter 39 år i spidsen for HOK Thisted overlader Hans Otto Kjær sin murer-, tømrer- og entreprenørforretning i Thy til ”yngre” kræfter.

Virksomheden bliver nemlig overtaget af murer Hans Otto Borg, 47 år, murer Preben Kær, 50 år og oppasser og servicemand Jens Peter Christensen, 51 år, som alle tre har en lang anciennitet i firmaet, hvor de har været ansat i mellem 10 og 18 år hver især.

- Det begyndte med byggeriet af en villa, som jeg solgte, og så var jeg i gang, siger Hans Otto Kjær selv til Nordjyske med en tilføjelse om, at han ville tilrettelægge sit liv på nøjagtig samme måde, hvis det var muligt at begynde forfra på sit liv.

Har bygget 500 huse
Hans Otto Kjær anslår selv, at han har bygget mellem 4-500 huse i Thy, siden han i 1972 stiftede firmaet. Men også byrenoveringer har gennem årene været en del af de faste arbejdsopgaver for HOK Thisted, som blandt andet har været inde over Havnetorvet og renoveringerne af Hotel Phønix og Hotel Aalborg.

Med sine mange år i branchen har Hans Otto Kjær mærket tidernes økonomiske skiften på en helt speciel måde. I øjeblikket mærker HOK Thisted, at efterdønningerne fra den økonomiske krise fortsat lægger et låg på aktiviteten, men i 1980’erne var det anderledes.

Mens mange andre var på smalkost, havde HOK Thisted kronede dage med opførelsen af adskillige andelsboliger.

Da bølgerne gik højest havde Hans Otto Kjær mellem 20-25 ansatte.

Nedlægger tømrerdelen
Nu starter firmaet på en måde forfra med tre nye ejere, der som noget af det første har besluttet at skille tømrerafdelingen ud. Navnet bliver derfor ændret til HOK Murerforretning ApS.

- Vi har besluttet os for, at firmaet i fremtiden skal være et rent murerfirma, siger Preben Kær, og Jens Peter Christensen tilføjer, at man i stedet vil samarbejde med andre tømrer- og snedkermestre.

Kilde: Nordjyske

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094