23948sdkhjf

Åndehul indviet i Hammel

TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter blev onsdag indviet. Familiehuset er fondens andet familiehus i Region Midtjylland.

Huset er bygget i samarbejde med C.C. Contractor, Cubo Arkitekter og Midtconsult.

TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter bliver en hjemlig base for forældre og søskende til børn, der er indlagt på Hammel Neurocenter til genoptræning efter at have fået en hjerneskade. Et genoptræningsforløb efter en hjerneskade tager lang tid og varer oftest flere måneder.

- Vi glæder os meget til, at de første familier får mulighed for at flytte ind i familiehuset, hvor de har plads til at være sammen som familie og kan føle sig hjemme. Vores overordnede ønske er at give familierne bedre mulighed for at trives, selvom de gennemlever en af de vanskeligste perioder af deres liv, siger underdirektør Trine Heidemann fra TrygFonden. 

600 m2 åndehul
Det nye 600 m2 store familiehus skal være en oase og et åndehul, som giver familierne bedre plads til at pleje familielivet og mulighed for leg, afslapning, motion, musik og lignende. 

Familiehuset giver mulighed for, at de enkelte familier kan få lidt privatliv i husets otte lejligheder. De er hver på 25-30 kvm, og rummer soveværelse, opholdsrum, badeværelse og terrasse. 

Familiehuset har fælles køkken, opholdsstue og legerum, hvor familierne kan mødes og støtte hinanden. I centrum af huset er der anlagt en skærmet gårdhave, og udendørs er der legeplads og stillerum.

TrygFondens Familiehus Hammel Neurocenter er blevet en realitet på baggrund af en donation fra TrygFonden på 25,5 millioner kroner. Lions Club har doneret 300.000 kroner, som er brugt til indkøb af møbler, mens Nine United-Fond har doneret 100.000 kroner til havemøbler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11