23948sdkhjf

Forbrugere vil have energimærkede vinduer

To ud af tre vil gå efter energimærket fra den kendte bogstavskala, hvor A er bedst, og F dårligst, når de skal købe nye vinduer.
Det viser en ny undersøgelse fra Go’ Energi. Hver fjerde er i tvivl, mens kun hver tiende svarer, at de ikke vil gå efter energimærket.

- Det er gode nyheder for alle, som kan levere energieffektive vinduer. Forbrugerne sender et klart signal om, at de er parat til at betale mere for energirigtige vinduer, siger projektleder Jesper Ditlefsen fra Go’ Energi.

A-mærkede vinduer sælger
Vinduesindustrien vurderer, at forbrugerne er blevet langt mere opmærksomme på energien og går efter de energimæssigt bedste vinduer. Det kan de mærke hos Krone Vinduer, der var den første producent, der fik et A-mærke til deres vinduer – modellen COto.

- Vi sælger COto til tømrermestre og fortæller om energimærket, så de kan fortælle videre til forbrugerne. Vi har haft modellen i et halvt år, og i dag står den for 50 % af vores omsætning, siger direktør i Krone Vinduer Kaj Bundgård.

Energimærkningsordningen for vinduer trådte i kraft i år, og der er allerede over 40 modeller at vælge imellem, og flere kommer hurtigt til.

Noget Fru Hansen forstår
Der er flere fordele ved at sælge de energimærkede vinduer. Det oplever Niels Sørensen fra firmaet Vestsjællands Vinduer og Døre, der sælger vinduer til private og boligforeninger.

- Folk kender det jo fra vaskemaskiner og ved, at A er bedre end C. Så det giver troværdighed og gør det meget nemmere at forklare kunden værdien af vinduet. Det nytter ikke at begynde at snakke om Eref-værdier og andet teknisk, men et A-mærke – det forstår fru Hansen, siger Niels Sørensen.

Læs mere om kampagnen på www.goenergi.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125