23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DS Stålkonstruktion udvider

En stærkt voksende tonnage hos DS Stålkonstruktion i Hobro gør det nødvendig med investering i ny maskine til opskæringsafdelingen samt en udvidelse af produktionsarealet i maler- og svejseafdelingen. Udvidelsen giver også plads til nye og bedre medarbejderfaciliteter, skriver DS Stålkonstruktion i en pressemeddelelse.

- Den nye linje i opskæringsafdelingen kan save, bore og bearbejde størstedelen af de typer råmateriale, der anvendes i vores produktion. Linjen bliver fuldautomatisk og giver markante tidsbesparelser i opskæringsprocessen, men også i senere processer i vores produktion, grundet en større forarbejdningsgrad af råmaterialet, udtaler produktionsdirektør Claus Barnewitz.

I malerafdelingen øges kapaciteten med 30 pct., og samtidig udvides svejseproduktionen med 1.000 kvm.

Effektiviseringen, der følger med den nye linje og udvidelsen af svejseproduktionen og malerområdet, vil allerede i indeværende år medføre flere arbejdspladser og større produktionskapacitet.

- De nye investeringer og omlægninger optimerer vores interne flow på fabrikken til gavn og glæde for både medarbejdere og produktion. De nye tiltag er første led i en langsigtet plan om at øge den samlede kapacitet i produktionen hos DS Stålkonstruktion, afslutter Claus Barnewitz.

Byggeriet forventes færdigt i uge 17 og DS Stålkonstruktion får nu et samlet produktionsareal på mere end 30.000 kvm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079