23948sdkhjf

Cowi vinder bygherrerådgivningen på stort hospitalsbyggeri

Et 136.000 m² stort nybyggeri skal samle de tre hospitaler i Helsingør, Hillerød og Frederikssund. Cowi er netop udpeget som bygherrerådgiver på det omfattende projekt.
I 2020 skal et nyt stort områdehospital efter planen stå klar til at afløse de tre omegnshospitaler i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.

Med Cowi som bygherrerådgiver og Aarhus Arkitekterne som underrådgiver går Region Hovedstaden nu i gang med at planlægge det 136.000 m² store byggeri, der formentlig skal opføres ved Overdrevsvej syd for Hillerød.

Her arbejder regionen således på at reservere cirka 50 hektar for at give hospitalet mulighed for at udvide, hvis behovet opstår i fremtiden:

- Det er faktisk alt, hvad vi ved frem til, den internationale projektkonkurrence er afsluttet. Planlægningen af konkurrencen er netop en af de første opgaver, vi skal i gang med. Opgaven vil byde på mange spændende delopgaver, som vi glæder os meget til at arbejde med, siger Vice President i Cowi, Charlotte Nørbak.

Hun oplyser, at det kommende Hospital Nordsjælland skal varetage en fælles akutmodtagelse, kvinde-barn-funktionerne, kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi, øre-næse-hals-sygdomme og audiologi. Dertil kommer palliativ behandling i forhold til både akutte og planlagte behandlinger samt planlagte behandlinger inden for urologi og øjensygdomme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125