23948sdkhjf

Fortsat fremgang hos AO Johansen

El- og vvs-koncernen opjusterer sine forventninger efter første kvartal.
AO Johansen omsatte i første kvartal 2011 for 533,2 mio. kr. mod 441,5 mio. kr. i samme periode 2010, svarende til en fremgang på 91,7 mio. kr. eller 20,8 %.

Fremgangen i omsætningen skyldes først og fremmest vækst i Sverige og Estland samt øgede
markedsandele i Danmark inden for både el og vvs.

Ikke tilfredsstillende overskud
Overskuddet før skat endte på 7,2 mio. kr., hvilket er 31,6 mio. kr. højere end i første kvartal 2010 og på niveau med hele 2010.

- Resultatet er fortsat ikke tilfredsstillende, men viser den rette udvikling og er et resultat af koncernens fokus på forbedring af bruttoavancen samt reduktion af omkostningerne, skriver AO Johansen i sit kvartalsregnskab.

For den resterende del af 2011 forventer koncernen et uændret marked. Som følge af de gennemførte effektiviseringer forventes nu for et resultat før skat på ca. 30 mio. kr. Tidligere kalkulerede man blot med et overskud, der var bedre end plusset på 6,2 mio. kr. fra 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095