23948sdkhjf

Regeringen vil bremse byggeriet

Loftet for hvor mange penge kommunerne må bruge på byggeri skal sænkes drastisk, mener regeringen.
Der bliver længere mellem de offentlige byggerier fra næste år.

I hvert tilfælde hvis regeringen får magt som den har agt ved forhandlingerne med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes bygge- og anlægsbudgetter for 2012.

Skal ned på normalniveau
Mens kommunerne i år må bruge 17 mia. kr. på anlæg, skal det tal nedbringes markant til næste år.

- Regeringen ønsker at få et loft over anlægsudgifterne, fordi vi nu skal have normaliseret anlægsinvesteringerne. Vi er nødt til at komme ned på normalniveauet, sagde Claus Hjort Frederiksen efter forhandlingerne til Berlingske.

Finansministeren ønsker dog ikke at gå i detaljer med, hvor mange milliarder kroner regeringer ønsker at skære fra.

Højt anlægsniveau giver effektivitet
Meldingen vækker langt fra begejstring i kommunerne, hvor nye plejecentre, børneinstitutioner, skoler og så videre er i støbeskeen.

- Jeg kan bare sige, at det er vigtigt at opretholde et højt anlægsniveau, for det er også en måde at effektivisere vores drift på. Og vi skal hele tiden effektivisere for at finansiere de områder, der er i vækst, f.eks. sundhedsområdet og børnepasning, sagde Jan Trøjborg, formand for KL, efter de indledende forhandlinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109