23948sdkhjf

Region Hovedstaden klar med nyt milliard-projekt

27.000 nybyggede kvadratmeter og 32.000 renoverede kvadratmeter. Så meget vil Region Hovedstadens Psykiatri nu bygge på Bispebjerg Bakke.
Region Hovedstadens Psykiatri – landets største psykiatriske hospital – skal udbygges på Bispebjerg Bakke, hvor Bispebjerg Hospital også står foran en storstilet ud- og ombygning.

Projektet er blevet en realitet, fordi regionsrådet har besluttet, at Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg fremover skal ligge ved siden af Bispebjerg Hospital.

To selvstændige enheder på samme matrikel
Bispebjerg Bakke kommer dermed til at rumme to selvstændige enheder; Region Hovedstadens Psykiatri og et somatisk hospital for fysiske sygdomme.

Det nye somatiske hospital skal ligge på den nordlige del af matriklen, mens psykiatrien flytter ind i de fredede pavilloner på den sydlige del, hvor 32.000 m² eksisterende ejendom bliver renoveret. Hertil kommer en udvidelse på 27.000 m², som skal huse sengeafsnit og akutmodtagelse.

Det somatiske hospital ombygges under navnet Nyt Hospital Bispebjerg for næsten 3 mia. kroner, og med regionsrådets beslutning udvides byggeplanerne på Bispebjerg Bakke med 1 mia. kroner til psykiatrien:

- Vi fik tilsagn om penge fra regeringens ekspertpanel til at udbygge det somatiske hospital på Bispebjerg Bakke, men ikke til at udbygge den del af psykiatrien, som har til huse dér. Derfor har regionsrådet selv prioriteret psykiatrien. Det er en rigtigt god løsning, der er skitseret. Nu arbejder vi på politisk hold på finansieringen, siger regionsrådsmedlem Lars Gaardhøj, der er formand for den politiske følgegruppe for Nyt Hospital Bispebjerg.

Giver god sammenhæng for alle
I byggeorganisationen på Bispebjerg Hospital er man også tilfredse med, at psykiatrien nu har fået tilsagn om byggefinansiering på Bispebjerg Bakke:

- Regionsrådets beslutning gør det muligt at lave en god, sammenhængende helhedsplan for hele matriklen til byggeprojekterne, som i alt kommer tæt på 4 mia. kroner. Vi glæder os til, at de smukke, fredede bygninger får nyt liv som psykiatriske ambulatorier og forsknings- og administrationshuse, siger vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg Hospital, der står i spidsen for det samlede byggeprojekt.

I efteråret 2011 udskrives en konkurrence om helhedsplanen for hospitalsområdet, og en ny lokalplan for området ventes på plads i 2012/13. Hele byggeriet afsluttes ca. 2025.

Læs mere om hospitals-byggeriet i artiklen Milliardprojekt skal sikre samspil mellem nyt og gammelt
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079