23948sdkhjf

Byggeprojekt indledt i Viborg

Mandag gik spaden i jorden til botilbudet Katrinehaven, der skal huse 60 voksne borgere med nedsat funktionsevne. Totalrådgiver er Christensen og Rottbøll.
Katrinehaven afløser fire eksisterende botilbud og får plads til 60 voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne.

Bebyggelsen opdeles i seks klynger med plads til ti beboere i hver og opføres under ét tag, så beboere og personale nemt kan komme rundt.

Christensen og Rottbøll A/S er totalrådgiver og skal stå for opførelsen af byggeriet i samarbejde med en lang række håndværkerfirmaer – heraf flere lokale. De kommende beboere kan efter tidsplanen tage deres nye boliger i brug over to omgange – henholdsvis den 1. september 2012 og den 1. januar 2013:

- Katrinehaven bliver et rigtig godt tilbud til en gruppe udviklingshæmmede, som har brug for massiv støtte. Der bliver plads til at den enkelte i en moderne bolig og plads til at beboerne kan have sociale fællesskaber i deres egen klynge og på tværs af hele botilbudet. Byggeriet er forberedt til fremtidens løsninger, både når det gælder velfærdsteknologi og energi og miljø, siger borgmester Søren Pape Poulsen, der tog det første spadestik sammen med socialudvalgsformand Mette Nielsen og én af de kommende beboere.

Udearealerne indrettes med prydhaver mellem husene, hvor både kørestolsbrugere og gående let kan komme omkring og nyde bærbuske og anden vegetation og samtidig udfordre egen fysisk formåen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094