23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stark er klar til selvhenter i Årslev

Da Stark i 2016 lagde an til Danmarks største distributionscenter af byggematerialer, var målet årligt at rulle over 25.000 vognlæs materialer ud. Knap et år efter åbningen i 2018, er man allerede klar til at bygge videre på succesen i Årslev. Byggecenterkæden udvider således med en ”selvhenter”-forretning, der gør det muligt for håndværkerne at afhente bestilte materialer fra time til time fra midnat søndag til fredag kl. 21.00.

- Vi ved fra undersøgelser, at håndværkere i løbet af en dag bruger meget tid på ting, der ikke bidrager til byggeriets renovering eller færdiggørelse. Derfor vil vi lade vores logistik-muskler komme de små og mellemstore virksomheder til gode. Materialerne skal være den mindste bekymring, og derfor har vi videreudviklet succesen i Årslev og kombineret med viden og erfaring fra vores 24-7 center i København, siger Peter Foss, der er logistikdirektør i Stark.

Afskaffer spildtid

Da Stark i sin tid lagde an til at bygge distributionscenteret var den let tilgængelige beliggenhed ved motorvejen på Rosborgvej altafgørende. Den fordel vil man nu dele med de lokale håndværkere, som dog fortsat skal bestille varerne, så de er klar til afhentning. Kunderne har ligeledes mulighed for at bestille varer direkte i ”butikken” i Årslev.

- De fleste har oplevet følelsen af spildtid ved at afsætte en hel dag derhjemme på at vente på eksempelvis teleselskabet. Det samme gælder ved levering. Den spildtid vil vi gerne afskaffe, og det har konkret udmøntet sig i, at vores kunder kan bestille deres varer fra time til time og hente i Årslev. Håndværkere har i dag brug for fleksibilitet til at kunne levere på opgaverne i det høje tempo, vi ser i byggebranchen pt, siger Peter Foss.

Nyt fra byggecentrene Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062