23948sdkhjf

Venti satser på nyt marked

En samarbejdsaftale med finske Vallox Oy åbner døren til markedet for boligventilation. Især energirenovering af etageejendomme er i fokus hos Hørning-virksomheden.
Venti har netop indgået aftale med Vallox Oy om eneforhandling på det danske marked af den finske virksomheds løsninger til bolig- og villaventilation.

Venti-direktør Søren Lindahl Klausen ser et stort fremtidigt potentiale i aftalen, som han betegner som det perfekte afsæt for en satsning på det danske marked for bolig- og villaventilation:

- Vallox har været på markedet i mange år og er én af de førende leverandører i Europa. Med det nye bygningsreglement samt det øgede fokus på indeklima og lavenergi byggeri er markedet for netop de løsninger, vi kan tilbyde i samarbejde med Vallox, meget stort, vurderer Søren Lindahl Klausen.

Fokus på decentral boligventilation til etagebyggeri
Vallox, som har hovedsæde i Loimaa i det sydlige Finland, har været på markedet i over 40 år. Virksomheden producerer årligt over 20.000 enheder, har 130 ansatte og en årlig omsætning på 20 millioner euro.

Vallox er således en markant spiller på det professionelle marked for ventilationsløsninger og har et veletableret samarbejde med et stort antal rådgivere, arkitekter og entreprenører.

- Med Vallox har vi fundet en samarbejdspartner, som matcher vores krav til bl.a. kvalitet, service dokumentation og innovation. Og efterspørgslen er allerede bekræftet hos mange kunder, siger Søren Lindahl Klausen, der oplyser, at Venti i første omgang vil satse på markedsføring og salg af Vallox’ løsning til decentral boligventilation til etagebyggeri.

Om Venti A/S
Venti er beliggende i Hørning. Her findes salg, administration, produktion og lager. Virksomheden har godt 30 ansatte og har siden 1973 udviklet, produceret og solgt produkter til ventilations- og VVS-branchen i Norden. I 2004 overtog Søren Lindahl Klausen og familie virksomheden fra Hwam Gruppen.

Venti producerer ventilationskanaler til entreprenører og VVS-virksomheder og forhandler herudover produkter inden for komfortventilation og brandmateriel.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077