23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lavere overskud end ventet hos Kastrup A/S

Vinduesproducenten måtte i 2010 se indtjeningen falde betydeligt i forhold til året før. I lyset af markedsforholdene betegner ledelsen dog udviklingen som tilfredsstillende.

Den lave aktivitet i byggeriet lagde en kraftig dæmper på indtjeningen hos vinduesproducenten Kastrup i det forgangne regnskabsår.

Resultatet lyder på 8,19 mio. kroner, og det er mere end en halvering i forhold til 2009, hvor det blev til et overskud på 17,5 mio. kroner.

- Årets resultat er lavere end forventet, men anses, under hensyntagen til den økonomiske krise i samfundet, faldende byggeaktivitet og deraf større konkurrence, for tilfredsstillende, skriver Kastrup i sin ledelsesberetning.

I det nye regnskabsår, der blev indledt ved årsskiftet, forventer Kastrup-ledelsen et stigende aktivitetsniveau. Virksomheden har desuden gennemført større investeringer, der ventes at forbedre omkostningsstrukturen og effektiviteten. Alt i alt forventer ledelsen på den baggrund et resultat, der er bedre end 2010.

Kastrup A/S er stiftet i januar 2010 som led i en sammenlægning af selskaberne Kastrup Plast Vinduet A/S, Kastrup Træ-Alu Vinduet A/S og Kastrup Træ Vinduet A/S. Virksomheden har fabrikker i Holstebro, Skive og Vildbjerg og beskæftigede gennemsnitligt 110 medarbejdere i 2010.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|