23948sdkhjf

Parkeringsareal viger pladsen for 500 boliger i Kolding

Udbudsformen, der skal være afsæt for at realisere den nye bydel, vælges senere på måneden

En ny bydel er på vej nær Kolding Å. 

Tanken er at omdanne de store parkeringsarealer Holmsminde og Riberdyb til et område med 4-500 nye boliger af forskellige typer i Kolding midtby. 

Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse. 

Bygningerne i den nye bydel kommer til at variere fra to til højst syv etager og i bebyggelsernes stueetager bliver der plads til funktioner i bydelen, der kan være med til at berige miljøet omkring åen og skabe en levende bydel, fx en café, restaurant, galleri og fælleslokaler. 

Skal udvikles sammen med investorer og beboere
Ud over boliger bliver grønne byrum langs åen et primært element i den nye bydel. 

- Vi ønsker at skabe grønne byrum, der udnytter nærheden til åen optimalt og kan fungere som rekreative mødesteder med offentlig adgang. Samtidig har vi også fokus på at skabe en bydel, der kan fungere som bindeled mellem den historiske bymidte, campusområdet og havneområdet, siger Birgitte Kragh, formand for plan-, bolig- og miljøudvalget i Kolding kommune og fortsætter: 

- Nu er der tegnet nogle fine overordnede linjer, og så skal området udvikles i tæt samarbejde med kommende investorer og gennem borger- og brugerinddragelse.

Vælger udbudsform sidst i april
I det videre arbejde vil der være fokus på tilgængelighed i området, blandt andet gode gang- og cykelstier. Med i visionen er også planer om at bygge en ny bro, der binder Holmsminde- og Riberdyb-arealerne tættere sammen. Desuden ønskes en ny indgang til tunnelen under jernbanen, der binder den nye bydel sammen med det kommende boligbyggeri Klostergården. 

For at sikre parkeringskapaciteten i midtbyen, der modsvarer de knap 600 eksisterende p-pladser på Holmsminde og Riberdyb og det behov, der opstår med de nye boliger, er ét eller flere p-huse også på tegnebrættet. 

På Økonomiudvalgsmødet den 23. april skal udvalget tage stilling til, hvilken udbudsform, der skal være afsæt for at realisere den nye bydel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08