23948sdkhjf

Vordingborg Køkkenet vender minus til plus

Øget omsætning og en rettidig tilpasning af organisationen sikrede Vordingborg Køkkenet en fremgang på 29 mio. kroner i det forgangne regnskabsår.
Hvor mange i branchen fortsat kæmper hårdt, ser Vordingborg Køkkenet for alvor ud til at have lagt krisen bag sig.

Det nyligt offentliggjorte 2010-regnskab viser således en fremgang i omsætningen på 14,1 % til 259 mio. kroner, og det er en medvirkende årsag til, at det er lykkedes at vende et minus til plus.

2010-resultatet lyder på 13 mio. kroner, og det er hele 29 mio. kroner bedre end året før. Med til regnestykket hører dog, at ledelsen i 2009 foretog ekstraordinære afskrivninger på i alt 19.7 mio. kroner.

- Vi er blandt dem i branchen, der er kommet klart bedst gennem finanskrisen. Vi har stort set ingen gæld, hvilket giver en høj frihedsgrad og stiller os i en unik konkurrencesituation. Vi er faktisk meget tilfredse, men vil meget gerne noget mere, siger adm. direktør Hjalmar Skovholm Hansen til Building Supply.

Outsourcing giver fleksibilitet
Med resultatet i 2010 er Vordingborg Køkkenet rent indtjeningsmæssigt tæt på at være tilbage på 2006-niveau, hvor det blev til et overskud på 17 mio. kroner – dengang ud af en omsætning på 315 mio. kroner.

Hjalmar Skovholm Hansen peger selv på rettidig tilpasning som en afgørende årsag til, at det igen er begyndt at gå fremad. I 2007 indledte Vordingborg Køkkenet et omfattende retningsskift, hvor virksomheden blandt andet valgte at outsource store dele af sin produktion. Det betød en markant slankning af organisationen, der gik fra 204 medarbejdere i 2007 til i dag 122:

- Vi besluttede at igangsætte en turnaround allerede for fire år siden, og det betyder, at vi i dag – i modsætning til mange andre – kan fokusere udelukkende på vækst. Vi er flere sælgere end nogensinde og har i år åbnet to nye butikker. At vi outsourcede en stor del af produktionen har vist sig at være en rigtig god idé, fordi det giver en fantastisk fleksibilitet, forklarer direktøren.

2011 handler om status quo
Her godt halvvejs gennem 2011 ser det fortsat positivt ud, og Hjalmar Skovholm Hansen forventer, at virksomheden kan fastholde en top- og bundlinje på nogenlunde samme niveau som sidste regnskabsår:

- Vi er ude over tilpasningen, men vi kommer ikke ud som i 2010 med en vækst på 15 %. Det handler først og fremmest om at holde status quo og hive nogle markedsandele fra konkurrenterne. Der skal fortsat kæmpes, men der bliver altså stadig omsat for minimum 2 mia. kroner i branchen, så der er absolut et marked, der er værd at gå efter, siger Hjalmar Skovholm Hansen, som for øjeblikket er i gang med at planlægge et nyt tiltag inden for erhvervssegmentet.

et minus i 2009 på - 16 mill efter ekstraordinære afskrivninger på 19.7 mill kr, til et plus i 2010 på 13 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094