3.450 ton norske sten, der skal bruges til betonproduktionen. Det var lasten på det første skib med byggematerialer til den nye Storstrømsbro, som tirsdag lagde til kaj i Vordingborg Havn.
De mange ton sten vil nu blive kørt ind til entreprenøren, det italienske konsortium SBJVs (Storstrøm Bridge Joint Venture) betonværk på Masnedø.
AnnonceDer vil dog gå endnu nogle måneder, før støbningen af de første elementer til broen kan gå i gang. Først skal betonværket prøvekøres i flere omgange, så Vejdirektoratet er sikker på, at betonen lever op til kravene til den nye Storstrømsbro.
AnnonceBrobyggeri betyder havneudvidelse
Netop Vordingborg Havn skal i forbindelse med etableringen af den nye Storstrømsbro fungere som anlægs -og servicehavn.
Havnen har også indgået i et samarbejde SBJV om et nyt kajanlæg til udskibning af de færdige broelementer.
AnnonceAftalen mellem havnen og SBJV indebærer, at konsortiet råder over det nyopførte anlæg, mens byggeriet står på, men at Vordingborg Havn overtager kajområdet, når broen står færdig i 2023.
AnnonceHavnen skal desuden uddybes til 6,5 meters dybde, ligesom den nuværende stenmole skal forlænges for at sikre læ til skibe, der anløber den nye havn.
Annonce
