23948sdkhjf

Ny opgørelse: vent 141 dage på en byggetilladelse

Hvis du vil bygge et parcelhus eller en ny kontorbygning i Dragør, så tager det i gennemsnit 141 dage, inden kommunen har sagsbehandlet byggetilladelsen, og håndværkeren kan komme i gang med at støbe fundamentet og lægge de første mursten.

Hvis du derimod skal bygge i Vallensbæk, så er papirarbejdet klaret på i gennemsnit fem dage.

En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at der er stor forskel på, hvor langt tid det i gennemsnit tager for kommunerne at sagsbehandle en byggetilladelse. Opgørelsen omhandler simple konstruktioner, enfamilieshuse, industri- og lagerbygninger, etagebyggeri for erhverv og etagebyggeri for boliger.

- (...) Det er fuldstændig uforståeligt, hvordan det i gennemsnit kan tage 141 dage at sagsbehandle en byggesag i Dragør, 133 dage i Svendborg og 101 dage i Hvidovre, mens det samme papirarbejde i Vallensbæk kan klares på fem dage, i Syddjurs på 12 dage og i Thisted på 13 dage, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius og fortsætter: 

- Byggeloven er den samme i hele landet, så kommunerne burde kunne klare sagsbehandlingen på nogenlunde samme tid. Forskellen på store og små byggerier eller lokalplaner kan ikke forklare de store forskelle, siger han. 

- Det burde tage 14 dage
Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle de oplysninger, som de har brug for til sagsbehandlingen.

- Derfor er mangelfulde ansøgninger heller ikke en undskyldning for alt for lange ventetider. Det burde ikke tage mere end 14 dage i gennemsnit at sagsbehandle en byggetilladelse, siger Torben Liborius.

Kun fire kommuner kan sagsbehandle byggetilladelser på i gennemsnit 14 dage eller mindre, og alt for mange kommuner ligger over de frister, der er aftalt mellem regeringen og KL på mellem 40 og 60 dage afhængig af bygningstype.

- Det er nedslående, at kun fire kommuner kan leve op til de 14 dage, og at cirka halvdelen sprænger rammen i servicemålsaftalen mellem regeringen og KL. Servicemålsaftalen er ikke ambitiøs nok. Der er en del kommuner, som bør se på deres arbejdsgange og kort sagt rubbe neglene, siger Torben Liborius.

Den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse var for alle landets kommuner var i 2017 på 36 dage. I 2018 er ventetiden i gennemsnit steget til 46 dage, viser Dansk Byggeris tal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094