23948sdkhjf

Krone Vinduer vinder millionordre på nordjysk skoleprojekt

Mere end et års salgsarbejde giver endelig pote for Krone Vinduer.

Entreprenøren NCC har valgte den nordjyske vinduesproducent som leverandør til fremtidens læringssted i Nordjylland, Vrå Skole og børnehus. 

- Efter lang tids salgsarbejde fik vi endelig ordren i hus til NCC på Vrå Skole. Det betyder meget for os at være med på et lokalt projekt, hvor Hjørring Kommune er en visionær bygherre, og hvor vi kan understøtte arkitekternes bæredygtige ambition om et komplet økosystem for leg og læring, siger salgsansvarlig ved Krone Vinduer Troels Krohn i en pressemeddelelse. 

Vinduesleverancen fra Krone Vinduer udgør et større millionbeløb og skal leveres i foråret 2020.

Vinduestypen er træ/alu serien Coto Energy med indvendig del i klart lakeret fyrretræ. Yderligere forsynes vinduerne med specielt solafskærmende glas, så eleverne sikres en behagelig temperatur indenfor de store vinduespartier.

Vrå skole bliver et samlingspunkt for hele byen, hvor læring, kultur, idræt og fritidsaktiviteter mødes i et fremtidssikret og moderne byggeri.

Projektet omfatter 10.000 kvm og indeholder skole, børnehus og idrætshal med en total projektsum på 178 mio. kr.

Krone Vinduer har opbygget referencer på skolebyggerier i både hovedstadsområdet og Norge. Eksempelvis Sydhavnsskolen i København, hvor enorme vinduespartier i kertotræ, med indvendige siddepladser skaber ekstra rum til eleverne.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Anlægsloft hæves med 800 millioner
Ny frontperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Lynetteholm kører videre med kendt duo
Vil bygge tårn på 21 etager i Esbjerg
Trods underskud: Ejendomskæmpe holder fast i forventningerne
LM Byg vinder tredje vandværk på fire år
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125