23948sdkhjf

3,7 mia. kroner til ny letbane

Transportminister Hans Christian Schmidt indgik onsdag aftale med Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane i Ring 3 mellem Lundtofte og Ishøj.
Transportministeriet, Region Hovedstaden og 11 kommuner har nu indgået den samarbejdsaftale, der beskriver rammerne for etablering af en letbane på strækningen Lundtofte-Ishøj.

Der er tale om en strækning på 28 km, og som vil beløbe sig til 3,75 mia. kroner. Det forventes at letbanen kan tages i brug i 2020.

- Jeg synes, det lover utrolig godt for fremtiden, at så mange kommuner kan blive enige om så stort et infrastrukturprojekt til gavn for de mange borgere og arbejdende langs Ring 3. En letbane vil give området langs Ring 3 et løft og sikre et fornuftigt og fremtidssikret alternativ til bilen på en ellers yderst trafikeret strækning, udtaler transportministeren i en pressemeddelelse.

Aftalen vækker naturligvis stor glæde blandt politikerne i de 11 kommuner, som nu skal i gang med at se på, hvordan projektet kan udnyttes til vækst i hele Ring 3:

- Jeg mener godt, vi kan tillade os at betragte dagen i dag som historisk. Jeg er overbevist om, at projektet i Ring 3 kommer til at danne skole for en videre udbygning af hovedstadens kollektive transportnet med flere letbaneetaper i årene fremover. Og jeg er sikker på, at fra det øjeblik letbanen sætter i gang på sin første tur, vil vi ikke længere kunne forstå, hvordan vi overhovedet har kunnet leve uden, siger Gladsaxe-borgmester Karin Søjberg Holst, der også er formand for Ringby-Letbane-samarbejdet.

Læs mere om aftalen og projektet på Transportministeriets hjemmeside
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095