23948sdkhjf

Positiv udvikling hos Vink A/S

Hjulene snurrer igen for fuld kraft hos Randers-virksomheden, der bl.a. leverer halvfabrikata i plast til byggeriet.
Årets resultat blev i 2010 det største siden 2007 med 7,5 mio. kroner efter skat, og samtidig er omsætningen steget med 9 % i forhold til året før.

- Det er vi meget tilfredse med. Speciel fordi det har baggrund i en meget positiv udvikling i alle vores segmenter. Samtidig er det dejligt igen at kunne byde nye kolleger velkommen, siger adm. direktør Walter Blunck fra Vink.

Positive tendenser i industri, byggeri og reklame
Vink leverer plastkomponenter og plasthalvfabrikata til tre meget forskellige segmenter: industri, byggeri og reklame. Virksomheden er desuden en vigtig spiller på markedet for ventilation med DUKA-ventilation. Og på alle områder har man oplevet en positiv udvikling i 2010, efter at mange kunder har haft svære betingelser i 2008 og 2009.

- Da vi primært er underleverandør mærker vi naturligvis, når kunderne har det svært, siger Walter Blunck og fortsætter:

- Men vores stærke position på markedet betyder samtidig også, at kunderne går i dialog med os, når der igen er fremgang i deres branche og med den positive udvikling i omsætning og fortsatte kundetilgang, er vores forventninger til 2011 særdeles positive til såvel top- som bundlinjen.

Til byggerisegmentet leverer Vink halvfabrikata til et væld af anvendelser. Vinks sortiment dækker bl.a. brudsikre ruder, lette kanalplader, sandwichplader og facadebeklædning.

Gennem de seneste år har virksomheden arbejdet målrettet på at optimere og effektivisere de enkelte arbejdsprocesser, så man i højere grad matcher fremtidens krav og forventninger. Der har været rettet et stort fokus på omkostningerne, og i dag er Vink en toptunet virksomhed, tilføjer Walter Blunck.
Læs mere om: Vink
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078