23948sdkhjf

Genopført badehotel åbner efter brand

Knap to og et halvt år efter en ødelæggende brand slår Svinkløv Badehotel igen dørene op for sommergæster

Svinkløv Badehotel har siden 1925 været et refugium, hvor gæsterne kunne trække sig tilbage fra hverdagen og nyde den særlige stemning af træsommerhus og vild, enestående natur.

Sommerfornøjelserne stoppede, da badehotellet gik op i flammer den 26. september 2016. Men kun for en stund.

Efter en nænsom opdatering står Svinkløv Badehotel nu klar som Danmarks største bæredygtige træbygning og åbner på fredag den 10. maj 2019. Det skriver Realdania i en pressemeddelelse.  

Et moderne byggeri med tidssvarende sikkerhedsinstallationer, hvor gamle håndværkstraditioner har spillet en vigtig rolle - for eksempel i en klassisk stolpeværkskonstruktion.

Specialdesignet maling
Bygningen er opført i langsomt-voksende finsk gran med lang levetid og malet i en særlig grå farve, der er specialdesignet til hotellet.

- Det er en stor dag for Svinkløv Badehotel, der nu genåbner efter to års arbejde - og med kolossal opbakning fra både lokale og nationale aktører. Vi har med privat støtte samt støtte fra SN Vækstpulje og ikke mindst Foreningen Realdania fået mulighed for at løfte det gamle hotel til nye højder - for eksempel med flere vinduer, mere udsigt og bedre bade- og køkkenfaciliteter. Jeg er på vegne af fonden og hotellets mange venner rigtig stolt over det færdige resultat, siger Steen Royberg, formand for Fonden for Svinkløv Badehotel, i pressemeddelelsen.

Eske Møller, der er arkitekt og projektleder hos Realdania, fremhæver, at Svinkløv Badehotel har spillet en vigtig rolle i Nordvestjylland - både som lokalt samlingssted og som frirum for tilrejsende gæster.

Har holdt stolte håndværkstraditioner i hævd 
- Opdateringen fastholder det særlige ved Svinkløv, men tilfører også noget nyt. Samtidig er stolte håndværkstraditioner holdt i hævd og formidlet videre til de lærlinge, der har været koblet til byggeprojektet, siger han i pressemeddelelsen.

Forpagterparret Louise og Kenneth Toft Hansen åbner Svinkløv Badehotel for sæsonen den 10. maj, og sommergæsterne kan se frem til både natur- og kulturoplevelser i området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172