23948sdkhjf

Bjarke Ingels tegner skitser til Sønderborg-projekt

Sønderborg Havneselskab har afhændet jord til et nyt boligbyggeri på byens havn. Køber er Bjarne Rasmussen, der har entreret med Bjarke Ingels Group om de første skitseforslag.
Sønderborg Havneselskab arbejder i disse år på at omdanne erhvervshavnen i Sønderborg til et levende miljø med hotel, kunsthal, multikulturhus, kontorer og boliger.

Med den nye aftale er der nu solgt jord til tre konkrete byggerier, der alle indgår i den masterplan, som arkitekten Frank Gehry har udviklet for området.

Bjarne Rasmussen har købt et areal på 1.000 m², hvor der efter planen skal opføres boliger i fire etager. I alt 6-7 lejligheder.

- Jeg har været med i snakken om havnens udvikling i mange år, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at Havneselskabets indbakke ikke ligefrem har været fyldt med ansøgninger om at blive en del af masterplanens projekter. Så idéen opstod for nogen tid siden, og selvom det måske ser lidt lysere ud nu, så er formålet med mit projekt at vise, at jeg gerne vil støtte udviklingen med andet end store ord, siger Bjarne Rasmussen.

Kontorer og boliger undervejs
Det nye boligbyggeri placeres som nabo til et kontorbyggeri på 3.600 m² med Rambøll, KPMG og TeleBilling som lejere i et stort kontorfællesskab. Huset opføres af A. Enggaard A/S, der også har mulighed for at opføre endnu et kontorhus på 2.400 m² i området. Dette tegnes af Schmidt Hammer Lassen, og projektet afleveres til kommunen i august måned, hvorefter arbejdet med lokalplanen indledes.

Det tredje konkrete byggeprojekt på havnen er et boligprojekt på 1.600 m² ved Chr. X’s bro. Alle formelle tilladelser til byggeriet er i hus og spunsvæggene er så småt er ved at være etableret. Håndværkerne fortsætter arbejdet i august måned, og de nye lejligheder ventes klar til indflytning om ca. et år.

- Det er meget positivt, at vi nu kan begynde at se konturerne af de første tre byggerier på havnen. De første konkrete skridt til at virkeliggøre masterplanen er taget. Det er utrolig vigtigt – også for de videre bestræbelser på at realisere projektet om det centrale torv med bl.a. hotel, kunsthal og multikulturhus, siger bestyrelsesformand i Sønderborg Havneselskab, Peter M. Clausen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.289