23948sdkhjf

Kvaliteten drukner i energi

Claus Winther, direktør for salg og marketing i Idealcombi, er bekymret for den aktuelle tendens til, at solide konstruktioner og design drukner i u-værdier og priskrig.
Et nyt bygningsreglement og en ny mærkningsordning for vinduer har for alvor skærpet kravene til landets vinduesproducenter i år.

Hos nordvestjyske Idealcombi hilser man udviklingen velkommen og ser det først og fremmest som et privilegium, at vinduesbranchen skal være med til at udvikle de produkter, der kan bidrage positivt til energibalancen.

- Vores fornemste opgave er hele tiden at hæve overliggeren på energiværdierne. Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at vi ikke glemmer de parametre, der omgiver et godt energivindue, siger Claus Winther.

Voldsomt prisfald går ud over kvaliteten
Han peger på, at vi netop nu er vidne til en branche, der er hårdt presset af det store fokus på energi, hvor der stilles meget høje krav til udviklingen af nye energirigtige vinduesløsninger. Samtidig kæmper virksomhederne fortsat med følgerne af den finansielle krise og den stadigt skærpede kamp om kunderne.

- Konkurrencen lige nu går på pris, u-værdier og pris igen – og ikke så meget andet. Vinduesbranchen og forbrugerne fokuserer alt for meget på energi og for lidt på tidligere tiders dyder. Kunderne har slækket opmærksomheden på aspekter som kvalitet, konstruktion og materialevalg, og det har præget afsætningen voldsomt. Lige nu konkurrerer vores produkter med tilsvarende ’low end’-produkter på ulige vilkår, når man tænker i materialer, konstruktion og produktionsomkostninger, siger Claus Winther og fortsætter:

- Det store dilemma er jo, at skærpede energikrav falder sammen med en global finanskrise. Det gør det ekstremt vanskeligt for mange vinduesproducenter at finde tilstrækkelig med ressourcer til at udvikle nye energivinduer, i de rigtige konstruktioner, og dermed stadig være med på banen.

Fastholder strategien
Pris og kvalitet følges som regel ad, men hele branchen kigger lige nu på gennemsnitspriser, der ofte ses 20 % lavere end de senere år, vurderer Claus Winther. Det betyder, at mange vinduesproducenter er nødt til at skære ind til benet i produktionsomkostningerne for at kunne konkurrere i licitationerne og hos forbrugerne.

Trods de aktuelle tendenser tror Idealcombi imidlertid stadig på, at et mix af gode energital, design, lang levetid og solid konstruktion er en bæredygtig strategi i det lange løb. Virksomheden har de sidste år tabt noget af sin omsætning, men forventningen er, at markedet og forbrugerne på et tidspunkt igen begynder at prioritere design og konstruktioner.

- Selvfølgelig skal vi fokusere på energi-værdierne i vinduerne, det giver sig selv, men vi må ikke lade kvaliteten og de solide konstruktioner drukne i energien. Hos Idealcombi har vi selv en stor opgave i at overbevise vores kunder om, at det er ok at give lidt mere for et godt og solidt energi-vindue i den rigtige konstruktion frem for blot et energi-vindue. Vi tror inderst inde på, at det er dét vores kunder og ønsker, og vi har derfor heller ikke ændret på vores materialesammensætning i vores nye A-mærkede energivindue; ”Nation Energy”, siger Claus Winther.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078