23948sdkhjf

Kolding bygger to nye plejecentre

Kolding Kommune har besluttet at opføre to moderne plejecentre med i alt 150 boliger. De skal erstatte fire ældre plejecentre, der ikke længere er tidssvarende.
De kommende år opfører Kolding Kommune to nye plejecentre i henholdsvis Kolding og Vonsild.

Kommunen oplyser på sin hjemmeside, at centret i Kolding skal stå færdigt med 90 boliger i september 2013, mens 50 plejeboliger ventes klar i Vonsild i slutningen af 2014.

- Det er selvfølgelig vemodigt at lukke plejecentre, som beboere og medarbejdere er glade for. Men de fire plejecentre har haft deres tid. De er ikke længere tidssvarende, og jeg er sikker på, at både beboere og ansatte bliver glade for de nye, moderne plejecentre, siger formand Søren Rasmussen fra seniorudvalget.

De fire mindre plejecentre, som nu nedlægges, er Kløverhøj i Kolding, Basagerhus i Nr. Bjert, Egebo i Sdr. Bjert og Vonsildhave i Vonsild.

Det nye plejecenter i Vonsild skal ligge samme sted som Vonsildhave. Derfor skal de gamle bygninger rives ned, før der kan bygges nyt på grunden. Det betyder, at beboerne skal midlertidigt genhuses fra januar 2013 til slutningen af 2014. Hovedparten af beboerne vil blive tilbudt en bolig på Kløverhøj, mens de øvrige vil blive midlertidigt indkvarteret på andre af kommunens plejecentre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109