23948sdkhjf

Byggefirmaerne er bedre rustet denne gang

En ny krise truer byggeriet, men i modsætning til 2008 er virksomhederne denne gang tilpasset et lavere aktivitetsniveau.
Bedst som byggefirmaerne var begyndt at vejre morgenluft, trues branchen nu af nye problemer.

Dagbladet Børsen skriver torsdag, at usikkerheden om, hvorvidt en ny krise er under opsejling, får markedet til at tøve med at sætte projekter i gang.

- Lige nu sidder vi alle og holder vejret. Det værste vil være, hvis vi slet ikke når at komme op igen fra den sidste krise, førend vi står i en ny krise og bliver slået tilbage igen. De sidste to-tre uger har det set meget sort ud, siger branchedirektør Elly Kjems Hove fra DI Byggematerialer til avisen.

Faldene bliver mindre denne gang
Men til forskel fra 2008, da finanskrisen indtraf, er virksomhederne denne gang mere trimmede og tilpasset et lavere aktivitetsniveau. Flere eksperter anfører over for Børsen, at det kan hjælpe dem, hvis en ny krise indtræffer.

- Alle i byggeriet kører fortsat på lavere omdrejning, så faldene bliver mindre denne gang, hvis der kommer en ny krise, siger Kenneth Leiling fra Danske Markets.

Han påpeger dog samtidig, at det kan blive svært for virksomhederne at finde flere oplagte besparelser, hvis volumen dykker til et endnu lavere niveau i byggeriet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1