23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange - del I

Se hvilke virksomheder med relation til byggebranchen, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Arkil A/S
Teknisk direktør Knud Erik Kastrup er udtrådt af direktionen i Arkil A/S med virkning fra den 15. juli 2011 for at gå på pension.

Atcon A/S
Claus Vesti Juul Olsen er udtrådt af bestyrelsen. Samtidig er Preben Andersen Sund og Jens Christian Hansen indtrådt.

Atcon er et entreprenørfirma der varetager alt inden for byggeri til blandt andet erhverv og industri, boliger og institutioner, samt ombygninger og renoveringer – både hoved- og totalentreprise.

Base Erhverv
Direktør Kristian Stisen er pr. 1. august 2011 fratrådt og udtrådt af ejerkredsen, der herefter omfatter Dansk Boligbyg Holding a/s og direktør Knud-Erik Kjær.

Base Erhverv er etableret i 2003 af Kristian Stisen, Knud-Erik Kjær og Dansk Boligbyg Holding. Virksomhedens hovedformål er at opføre erhvervsbyggeri i hoved- eller totalentreprise.

Carl F International A/S
Christian B. Lund (adm. direktør i Sanistål A/S) er tiltrådt som formand for bestyrelsen. Samtidig er Steen Gede (direktør i Unicare Nordic A/S) udtrådt, mens Thomas Folmann (adm. direktør i Carl F International A/S) indtrådt som medlem.

Carl F International er grossist inden for dørgreb- og beslag. Selskabet er ejet af Sanistål.

Dansk Standard
Morten Hartkorn er blevet ansat som innovationschef i international ledelse og processer.

DI
Jens Holst-Nielsen er udnævnt til ny markedschef i DI. Han afløser Hans Peter Slente, der er ny branchedirektør i DI Energibranchen.

Engsø Gruppen
Kenneth Lilja er blevet ansat som økonomidirektør og får det overordnede ansvar for økonomi, HR og IT.

E. Pihl & Søn A/S
Ingelise Mose Bogason er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Glenco A/S
Jesper Rasmussen, Per Ib Agger-Nielsen, Mogens Bech-Petersen og Børge Nordgaard Hansen er alle udtrådt af bestyrelsen.

Allan Lindhard Jørgensen (adm. direktør i Kemp & Lauritzen A/S) er herefter indtrådt som formand for bestyrelsen, mens Søren Petersen (økonomidirektør i Kemp & Lauritzen A/S) og René Lund Rasmussen begge er indtrådt som medlemmer.

Glenco tilbyder tekniske installationer inden for el og ventilation samt køling og vvs.

A/S Fehmern Landanlæg
Mette Boye og Walter Gustav Christophersen er indtrådt i bestyrelsen.

Jakobsen & Blindkilde A/S
Elvin Eckerberg er ansat som projektchef og skal varetage opgaver inden for total- og hovedentrepriser.

Jakobsen & Blindkilde udfører erhvervsbyggeri i total- og hovedentreprise over hele Danmark med egenproduktion af jord-, kloak- og betonarbejde. Herudover udfører virksomheden større anlægsentrepriser og naturgenopretningsprojekter.

Læs om flere rokader i Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange - del II
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141