23948sdkhjf

Arbejdsulykker i byggeriet koster milliarder

Anmeldte ulykker i byggeriet koster hvert år det samme som 5.500 parcelhuse, konkluderer BAT-Kartellet på baggrund af en undersøgelse.
Det er ikke kun forbundet med store personlige omkostninger, når en murer, tømrer eller elektriker kommer til skade på jobbet.

Hver arbejdsulykke koster nemlig i gennemsnit et firma i byggeriet en omsætning på ca. 2 mio. kroner.

Mindst 9,4 mia. kroner årligt
BAT-kartellet har, i analysen ”Et godt arbejdsmiljø betaler sig”, beregnet prisen på seks konkrete arbejdsulykker. Gennemsnittet for virksomhedernes omkostninger på de seks arbejdsulykker er 35.460 kroner.

For at dække omkostninger ved en arbejdsulykke på 35.460 kroner, skal en virksomhed i bygge- og anlægsbranchen omsætte for 2.085.900 kroner.

Med 4.522 anmeldte ulykker i bygge- og anlægsbranchen i 2010 og en gennemsnitlig meromsætning pr. ulykke på 2.085.900 kroner, når BAT-Kartellet frem til, at bygge- og anlægsbranchen skal omsætte for 9,4 mia. kroner hvert år for at dække udgifterne til de arbejdsulykker, der anmeldes til Arbejdstilsynet (AT).

Forebyggelse kan betale sig
AT vurderer, at antallet af anmeldte ulykker er cirka halvt så højt som det reelle antal arbejdsulykker, og hvis det er tilfældet, bliver den krævede meromsætning i stedet 18,9 mia. kroner. Det svarer til ca. 11.000 parcelhuse.

Det er altså det beløb, som bygge- og anlægsvirksomhederne hvert år skal omsætte for ekstra for at kunne dække sine udgifter til arbejdsulykker.

- Det kan derfor ikke betale sig at spare på sikkerheden og slet ikke i krisetider, hvor pengene er små. Tværtimod kan det betale sig at forebygge, at ulykker opstår. Ulykker koster, og prisen er høj for alle parter. Forebyggelse er en udgift på kort sigt, men i realiteten er det en investering, der i den grad kan betale sig, lyder det fra BAT-Kartellet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094