23948sdkhjf

NCC skal renovere boligkvarter i Roskilde for 400 mio. kr.

Boligselskabet Sjælland har valgt NCC som totalentreprenør på renoveringen af Rønnebærparken og Æblehaven i Roskilde. Det er et projekt til cirka 400 mio. kroner, der vil blive udført over tre år.

Rønnebærparken og Æblehaven er et lavt etagebyggeri opført i perioden 1975-78. I de to afdelinger til sammen skal der ombygges og sammenlægges 291 eksisterende boliger til 207 boliger, som bliver tilgængelige med elevator. Området optrådte i 2014 på den tidligere regerings såkaldte ghettoliste. 

Foruden en omfattende renovering af de eksisterende boliger, der vil give et løft til hele kvarteret, bliver der bygget nye tagboliger på ti af de eksisterende boligblokke. Rønnebærparken får 27 attraktive nye tagboliger, mens Æblehaven får 33. Der vil både blive opført 3- og 4-værelses boliger, og i nogle boliger vil der være mulighed for at opdele boligen i flere rum. Tagboligerne bliver opført uden skråvægge, og alle boligerne får en indbydende åben altan enten mod syd eller vest.

Et bedre sted at bo

- Jeg er sikker på, at den omfattende renovering og de nye taglejligheder vil gøre Rønnebærparken/Æblehaven til et attraktivt sted at bo, udtaler Niels Engberg, områdedirektør i NCC Renovering via en pressemeddelelse.   

NCC lagde i sit tilbud lagde vægt på at energioptimere Rønnebærparken/Æblehaven og samtidig fremhæve den enkle og tidløse arkitektoniske profil med innovative modulløsninger, anvendelse af præfabrikation og etablering af nye tagboliger med altaner.

- Med NCC som entreprenør får vi en samarbejdspartner, der er villig til at tage ansvar for det projekt, de leverer, og som vi reelt kan drøfte de forskellige løsninger i byggeriet med undervejs. NCC har tilbudt det bedste projekt til prisen og leverer de næsten færdige tagboliger med gode og brugbare planløsninger til vores beboere, udtaler byggechef i Boligselskabet Sjælland, Per Bro.

Bedre boliger med lavere energiforbrug

I projektet er der indbygget en projektoptimering, der dels skal gøre byggeriet bygbart, så der opnås en glidende proces gennem hele byggeriet. Der er planlagt nogle prøvefelter, der blandet andet skal sikre, at der tages hensyn til de eksisterende beboere, så byggeprocessen kommer til at forløbe så glat som muligt for alle parter.

I efteråret gennemføres nogle prøvefelter, mens selve byggeriet vil gå i gang først på året 2020. Renoveringen forventes at være gennemført i april 2023.

Øvrige parter i projektet omfatter Arkiplus, Prisme Arkitekter A/S og BM Byggeindustri A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116