Familien Dahl har solgt deres typehusfirma Eurodan-huse A/S til konkurrenten Huscompagniet. Det skriver dagbladet Børsen.
Thomas Dahl og brødrene Rasmus Dahl og Anders Dahl overtog virksomheden fra faderen i 2010.
HusCompagniet og Eurodan-huse solgte til sammen cirka 2.000 huse i 2018, hvilket udgør en væsentlig del af markedet for typehuse, hvor de to er de største spillere. Handlen skal da også godkendes af konkurrencemyndighederne.
Huscompagniet er ejet af kapitalfonden EQT, som også har ejerskab i en række andre danske selskaber herunder Flying Tiger, Sitecore og TIA Technology.