23948sdkhjf

Krisen bremser rådgivernes forskning

De rådgivende ingeniørvirksomheder skar ned på investeringerne i forskning og medarbejderudvikling i 2010, viser en ny opgørelse.
Den økonomiske krise går hårdt udover de danske rådgivervirksomheders satsning på forskning og efteruddannelse.

Det fremgår af ”Videnopgørelse 2011”, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) netop har offentliggjort.

- 2010 var et udfordrende år for de rådgivende ingeniørvirksomheder. Vores brancheanalyse viser, at mens virksomhederne i 2010 fastholdt et stabilt beskæftigelsesniveau, så måtte de til gengæld nedprioritere investeringerne i forskning og efteruddannelse af medarbejderne. Hvis denne nedprioritering fortsætter, kan det blive en alvorlig udfordring for branchen, der jo netop lever af ny viden og innovation, advarer Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI.

Alt for mange støtteordninger
Henrik Garver og FRI opfordrer til, at den kommende regering – uanset partifarve – sætter fokus på at hæve forsknings- og udviklingsindsatsen i erhvervslivet:

- Vi har i dag mere end 170 forskellige ordninger, der skal understøtte forskning, udvikling og innovation. Spørgsmålet er, om ikke det er i overkanten?

Ifølge FRI-direktøren er der reelt to ordninger, som bør styrkes yderligere; Erhvervs-PhD-ordningen og Videnpilotordningen.

- Skønheden ved de to ordninger er, at de ikke blot styrker viden og innovationsniveauet i private virksomheder, men de bidrager samtidig til at højne uddannelsesniveauet i samfundet og til at sprede viden mere bredt i dansk erhvervsliv. Ved at styrke de to ordninger kunne man hjælpe virksomhederne til at bevare den fremadrettede innovation, mener Henrik Garver.

Udvalgte fakta fra Videnopgørelse 2011
• Den rådgivende ingeniørbranche i Danmark beskæftigede pr. 1. januar 2011 11.792 personer, heraf 32 % kvinder. 54 % af de beskæftigede i branchen er ingeniører, og yderligere 14 % har en anden lang videregående uddannelse.

• Sygefraværet er faldet fra 6,8 dag per medarbejder i 2009 til 6,2 dag per medarbejder i 2010.

• Branchens investeringer i efteruddannelse er faldet med 15 procent per medarbejder i forhold til 2009.

• Investeringer i forskning og udvikling svarer til 1,5 % af egenproduktionen i 2010 mod 3,3 % i 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079