Copenhagen Metro Team (CMT) har ikke tjent penge på at bygge Cityringen, Københavns nye metrolinje. Det skriver Børsen.
- Metro Cityringen har ikke været profitabel for os indtil videre, siger Pietro Salini, adm. direktør i italienske Salini Impregilo, selskabet bag konsortiet CMT, til avisen.
Voldgiftssager mellem CMT og Metroselskabet kan blive afgørende for, om Cityringen kommer til at koste entreprenørselskabet.
Hvem er CMT?Copenhagen Metro Team I/S blev etableret i 2011 til at varetage Cityringen-projektet.
Den italienske koncern Salini Impregilo ejer 99,99 pct. af aktierne i selskabet, mens Seli og Tecnimont Civil Construction sidder på de sidste få promille af aktierne |
I 2014 førte en forsinkelse til milliardstore krav mod italienerne, mens CMT rejse krav mod Metroselskabet på 2 mia. kr.
Senest er der rejst krav mod CMT på 165 mio. kr. på grund af forsinkelser.
CMT vandt tilbage i 2011 licitationen om at bygge Cityringen for Metroselskabet. I 2010 var budgettet på den 15,5 km metrostrækning 21,5 mia. kr., men det er siden vokset til 23,5 mia. kr. i 2010-prisen.
De seneste tre år har CMT kørt med underskud. Sidste regnskabsår dykkede resultat før skat til negative 158,9 mio. kr., og egenkapitalen blev reduceret til 135,2 mio. kr.