23948sdkhjf

Nordjysk entreprenør fire-dobler indtjeningen

Den nordjyske entreprenør-virksomhed TL Byg næsten firedobler overskuddet før skat fra 4,4 mio. kr. i 2017/18 til 17,1 mio. kr. i 2018/19. 

- Vi er godt tilfredse med udviklingen i forretningsomfang og glæder os især over udviklingen på bundlinjen. Vi har det seneste år fokuseret på at styrke virksomheden og konsolidere os i markedet. Vi skal ikke vækste for enhver pris, men i stedet fokusere på at gøre det rette på længere sigt,  udtaler adm. direktør Peter Boltau via en pressemeddelelse. 

Bruttofortjenesten er i seneste regnskabsår løftet fra 112 mio. kr. til 138 mio. kr.  Årets resultat efter skat vokser fra 3,4 mio. kr. til 13,3 mio. kr. 

Ledelsen forventer et resultat på niveau i det kommende regnskabsår.

Digtialisering

Tl Byg forklarer, at en væsentlig årsag til fremgangen et et flerårigt fokus på digital omstilling. Det har senest resulteret i lanceringen af en ny IT-platform, der skal digitalisere virksomhedens arbejdsprocesser yderligere.

- Tl Byg rummer et meget stort potentiale, og vi investerer i disse år kraftigt i at løfte virksomheden til næste niveau. Her har vi blandt andet fokus på kompetenceudvikling, øget synlighed og digitalisering, der kan sikre en mere effektiv arbejdsgang og mindske en række af vores manuelle processer. Vi kan nu styre hele projektporteføljen via IT – både i forhold til kapacitet, tid og ressourcer, og det kommer til at gøre en kæmpe forskel i vores daglige arbejde, siger Peter Boltau.

Softwareplatformen er udarbejdet i samarbejde med IT-virksomheden Complea, og håbet er, at platformen på sigt vil gavne andre projekttunge virksomheder, der ønsker at opruste på det digitale område.

Tl Byg har i øjeblikket en god ordrebog med en lang række projekter – primært på hjemmemarkedet i Nordjylland.

Tl Byg er blandt andet i gang med sit største byggeri til dato som totalentreprenør på det nye psykiatribyggeri PNAU på 30.000 kvadratmeter ved det nye supersygehus i Aalborg.

leder efter direktør

TL Byg måtte fornylig sige farvel til direktør David Krogh Madsen. Efter næsten 19 år hos det nordjyske byggefirma skiftede han til en ny direktørstilling hos M. Thomsen Støtt Aalborg

I TL Byg fungerede David Krogh Madsen som en af tre sideordnede direktører med reference til byggevirksomheden adm. direktør, Peter Boltau.  

Virksomheden er på udkig efter en ny direktør.

Tl Byg A/S
mio. kr. 2018/19 2017/18
Bruttofortjeneste 138,7 112,4
Resultat af primær drift 18,2 5,4
Resultat før skat 17,1 4,4
Årets resultat 13,3 3,4
Balancesum 155,0 120,6
Egenkapital 32,5 21,9
Antal ansatte 226 203
Regnskabsåret blev afsluttet 30. juni 2019.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095