23948sdkhjf

Skals-entreprenør går konkurs

Et katastrofalt dårligt 2010 medfører nu, at Fredborg Byg A/S må dreje nøglen. Firmaet har mere end 100 år på bagen.
Skifteretten i Viborg har i denne uge taget Fredborg Byg under konkursbehandling. Det oplyser Statstidende.

Baggrunden for konkursen er et katastrofalt 2010, hvor firmaet tabte mere end 11 mio. kroner. Det betød, at man gik ind til 2011 med en negativ egenkapital på -4,8 mio. kroner.

Årsagen til underskuddet var blandt andet, at to af firmaets totalentreprenører selv var hårdt ramt af krisen, og totalt mistede Fredborg Byg ca. 80 % af de ordrer, som firmaet havde kalkuleret med i 2010.

Som følge af den stærkt mindskede ordreindgang tilpassede ledelsen herefter sin medarbejderstab samt bil- og maskinparken, men præcis som i 2010 lagde den hårde vinter desværre en kraftig dæmper på aktivitetsniveauet.

- Det bliver en svær tid, hvor vi får brug for stor tålmodighed fra vore medarbejdere og i særdeleshed fra vore leverandører, hvis vi skal komme helt i mål, skrev ledelsen bl.a. i sin beretning fra 2010-regnskabet.

Kurator på sagen er advokat Jan Bech fra Lett Advokatfirma, som pt. er i gang med opgørelsen af boet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125